La Roche-Posay: Anthelios
Brand Activation af La Roche Posay: Anthelios (We Are Hero)
Vandt Guld i Spot:On Activation Awards 2024 i kategorien “Live & Event” - https://www.spotonactivationaward.dk/award-vinderne-2024.html
Effekten af kampagnen: Der blev uddelt 140.000 samples. 15 influensers, lavede 47 videoer, der havde en reach på 8,1 mio. 88% af folk der besøgte standen fik lyst til at købe Anthelios.
Som Kreativ hos We Are Hero var jeg ansvarlig for at udvikle et mindeværdigt koncept, der skulle informere og motivere folk til at bruge solcreme, med fokus på oplysning og gode solcremevaner. Kampagnen bestod af tre hovedelementer: Festivaler/sportsarrangementer, en Moleskinbus og en PR-middag. Alle havde til formål at sætte fokus på brugen af solcreme. En rød tråd mellem disse var derfor afgørende for at skabe en større effekt og gennemslagskraft.
Baggrund og indsigt
Research viste, at festivalgæster elsker at “klæde sig ud” og skabe en følelse af antidagligdag. Derfor foreslog jeg at vi skulle sigte efter at skabe opmærksomhed om risikoen ved solskader og understrege vigtigheden af solcreme, uden løftede pegefingre.
Konceptet
Jeg gik igang med at undersøge om der findes en visuel måde at minde folk om at bruge solcreme, hvilket førte mig til opdagelsen af UV-klistermærker. Når de er dækket af solcreme er de transparente, men i takt med at solbeskyttelsen aftager, bliver de lilla – en visuel påmindelse om at påføre solcreme.
For at gøre UV-klistermærkerne mere engagerende designede jeg en unik “tatovering” til hver festival (Musik i Lejet, Heartland og Ø-land Festival), der skulle placeres på håndfladen. Dette sikrede optimal eksponering både for solen og for andre festivalgæster, hvilket skabte nysgerrighed og samtaler.
Eksekvering
For at fange deres nysgerrighed designede jeg et strandhus inspireret af dem i Tisvildeleje, der skabte associationer til dansk sommer og idyl.
Dette er rejsen igennem huset:
Påføring af UV-klistermærke og tatovering
Gæster smører hinanden ind i solcreme og tjekker deres beskyttelse foran et UV-kamera, som viser hvor og hvor godt de er dækket
Når man er tilstrækkeligt beskyttet, for man en orange bøllehat med teksten “Jeg har din ryg” – et blikfang, der signalere ansvar og skaber samtaler. Det blev senere ændret til en kasket med teksten: “Everyday is a Sunscreen Day”
For at sikre let og hurtig adgang til solcreme, foreslog jeg at La Roche-Posay havde ladcykler på festivalerne, der cykler rundt og uddeler solcreme.
Visualisering og samarbejde
Jacob Bjerring skabte en 3D-rendering af strandhuset og festivalmiljøet baseret på mine idéer, hvilket gjorde konceptet levende og konkret.
Det andet element i kampagnen var en Moleskin Bus, der skulle besøge de nordiske hovedstæder henover sommeren for at sætte fokus på modermærkekræft. Bussen fungerede som en mobil klinik med plads til to dermatologer – én til walk-ins og én til online bookinger.
Jeg var med til at designe bussen med fokus på at skabe en positiv oplevelse for de besøgende og sikre, at budskabet om solbeskyttelse og tidlig opdagelse blev tydeligt kommunikeret. Dette omfattede tekstforfatning, grafisk opsætning og design af kommunikationen både indvendigt og udvendigt på bussen.
Jacob Bjerring omsatte mine idéer til en 3D-rendering, der visualiserede bussen og dens miljø.
Kompetencer og erfaring
Konceptudvikling
Creative Direction
Strategi og positionering
Brand Awareness og Perception
Kundekontakt
Research og indsigter
Kunderejse og rød tråd
Design af oplevelsen, elementer og omgivelser
Sponsorater
Tekstforfatning og tone of voice
Pitch og præsentation